MENNESKENE I OG OMKRING SKOLEN
Alle personerne i og omkring
skolen er sikret mod ulykker
og eventuelle personlige krav.
Det skaber tryghed.
Det allervigtigste i og omkring skolen er menneskene; elever,
forældre, ansatte, ledelse og bestyrelse.
ELEVULYKKESFORSIKRING
• De eneste aktiviteter, der er undtaget på vores elevulykkes-
forsikring er faldskærmsudspring og professionel sport –
alle andre aktiviteter er omfattet. Normalt vil en lang
række yderligere aktiviteter være undtaget.
LOVPLIGTIG
ARBEJDSSKADEFORSIKRING
• Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er udvidet med
Willis Stifinder; fra sygemelding til raskmelding.
• Det er en unik ydelse til sygemeldte ansatte i forhold til deres
tilbagevenden til skolen. Via vores sygeplejersker og socialråd-
givere m.fl. hjælper Willis de sygemeldte med at finde vej
gennem både sundheds- og socialvæsen, så de på bedste og
hurtigste vis kommer tilbage i arbejde.
FRIVILLIG ARBEJDSSKADEFORSIKRING
• Når forældre eller andre på frivillig basis bistår skolen med fx
arbejdsweekender, rengøring og lignende, er de ikke omfat-
tet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Den frivillige
arbejdsskadeforsikring er derfor vigtig at have, da den dæk-
ker netop dette arbejde.
LEDELSES- OG
BESTYRELSESANSVARSFORSIKRING
• Ledelse og bestyrelse kan ifalde et personligt ansvar ved
fejl og forsømmelser. Det kan afdækkes gennem en ledel-
ses- og bestyrelsesansvarsforsikring.
• Eventuelle støtteforeningers bestyrelser er også omfattet af
ovennævnte – de vil ellers typisk være uforsikrede.